 |
 |
| |
|
BladGrønt er kendt som et effektivt og nytænkende gartneri.
Det har både givet mange besøgende fra ind- og udland og resulteret i en række nyheder indenfor både produkterne og
produktionen.
Op gennem 80'erne rejste flere og flere danskere
til udlandet på ferie og bragte
mange forskellige indtryk med sig hjem.
Mange af disse indtryk havde med mad
at gøre, og var dermed med til at præge
markedet for fødevarer i Danmark.
Et af de områder, hvor der opstod behov for nye produkter, var salatområdet, som gennem mange år var domineret af almindelig grøn salat og iceberg, som i virkeligheden er en kåltype.
Specialsalater
På det danske salatmarked var der plads til
nye typer. Gartneriet BladGrønt var først til
at se trenden og begyndte derfor at dyrke
specialsalater som krølsalat, gul og rød salat.
Forbrugerne var ikke sene til at sætte pris på
de nye salattyper og flere kom til, ligesom
mange andre gartnerier også fik øjnene op for
fordelen af at kunne tilbyde både grossister
og forbrugere et varieret udbud af salattyper.
|
|
|
| |
Hos BladGrønt dyrkes nu flere forskellige typer
specialsalat med hoved-
vægten lagt på gul og rød salat, krølsalat,
ærtesalat, hovedsalat
og egebladsalat.
Der er flere grunde til, at der nu dyrkes så
mange forskellige typer salater. Dels hænger
det sammen
|
 |
|
| |
|
med forbrugerønsker, dels med hvad der er muligt rent vækstmæssigt og endelig skal der naturligvis være økonomi
i det.
Hos BladGrønt lægger vi vægt på at dyrke
salattyper, som kan leve op til de krav både
vi og forbrugerne stiller til kvalitet, friskhed,
smag, brug og udseende.
|
|
|
 |
 |
| |
|
Smag
Salat smager af noget, og efterhånden
smager også selv almindelig hovedsalat af
'noget'. Specialsalater kaldes special, fordi de
adskiller sig fra almindelig salat i smag, farve
eller form.
Specialsalaters smag kan beskrives på
forskellig vis, og er naturligvis ikke objektiv,
men udtryk for en generel tendens.
Smag og behag er som bekendt forskellig,
men alligevel kan man tale om tydelige
smagsnuancer hos mange af BladGrønts
salattyper. Og det er en viden, man kan
bruge, når man anvender salaterne i
madlavningen. Salaten kan nemlig smagsmæssigt bruges som kontrast, som supplement eller som harmoni med de øvrige
råvarer, selv om nogle sammensætninger
naturligvis kan være en dårlig idé, f.eks.
at sætte bitter salat sammen med f.eks. citrus
eller stærk ost, fordi det samlede smags-
indtryk bliver alt for kraftigt. Men generelt er
det jo et område, hvor man med fordel kan
prøve sig frem og finde sine egne
favoritkombinationer.
I BladGrønts salattyper skelner vi mellem
forskellige smagsindtryk. Først og fremmest
mellem kraftig og mild og om salaten er
bitter, let bitter og ikke bitter. Herudover har
vi salattyper med smagsindtryk i retning af
nødder, ærter, krydret og sødlig.
|
|
|
 |
| |
|
Udseende
Også det æstetiske betyder nu mere og mere,
og har også sat sit præg på specialsalaterne.
Vi dyrker f.eks. to næsten ens salattyper, som
adskiller sig meget i farven og kun en lille
smule i smagen, nemlig lollo rosso og lollo
bionda, som er en rød og en gul specialsalat.
Udover at smage godt må maden jo også
godt tage sig ud, og til det brug er vores
specialsalater velegnede. Ikke blot kan man
blande mellem de forskellige farver, men
også formen på bladene eller stilkene
tykkelse kan bruges til at ændre en salat. |
 |
 |
|
|
|
 |